Izvorni znanstveni članak
Social Perspective of Ecofeminism
Ivanka Buzov
Puni tekst: hrvatski, pdf (321 KB) | str. 1-16 | preuzimanja: 1.987* | citiraj |
APA 6th Edition Buzov, I. (2007). Socijalna perspektiva ekofeminizma. Socijalna ekologija, 16. (1.), 1-16. Preuzeto s https://hrcak.srce.hr/12472 MLA 8th Edition Buzov, Ivanka. “Socijalna perspektiva ekofeminizma”. Socijalna ekologija, vol. 16., br. 1., 2007, str. 1-16. https://hrcak.srce.hr/12472. Citirano 24.03.2021. Chicago 17. udgave Buzov, Ivanka. “Socijalna perspektiva ekofeminizma.” Socijalna ekologija 16., br. 1. (2007): 1-16. Harvard Buzov, I. (2007). ‘Socijalna perspektiva ekofeminizma’, Socijalna ekologija, 16.(1.), str. 1-16. Preuzeto s: (Dato pristupa: 24.03.2021.) Vancouver Buzov I. Socijalna perspektiva ekofeminizma. Socijalna ekologija . 2007 ;16.(1.):1-16. Dostupno na: IEEE I. Buzov, “Socijalna perspektiva ekofeminizma”, Socijalna ekologija, vol.16., br. 1., str. 1-16, 2007. . Dostupno na: https://hrcak.srce.hr/12472. |
Sažetak
I dette arbejde fokuserede vi på social økofeminisme og dens kritik af dominans, der polemiserede med grundlæggende synspunkter i Murray Bookchinʹs feministiske og socialøkologiske teori. Visionen om kvinders frigørelse, social lighed og social retfærdighed er tæt forbundet med bekræftelsen af den umenneskelige naturs degraderede og underordnede rum. Her fremmes en økofeministisk etik baseret på partnerskab i naturen, befriet fra den vestlige intellektuelle tænknings dualisme og kønsfordomme i forhold til kvinde og natur. Den sociale økofeminisme sætter tesen om forbindelsen mellem kvinde og natur ind i konteksten
af det socialt konstruerede patriarkalske samfund, undertrykkelse og dominans over kvinden, hvilket styrker den feministiske kritik af det patriarkalske samfund, sociale dominanser og hierarkier. Den accepterer også det grundlæggende princip i socialøkologien, ifølge hvilket dominans naturligt udspringer af menneskets dominans over mennesket, og dermed er det primære mål i samfundet. Den sociale økofeminisme forbinder kvindens og naturens dominans med race- og klassedomænedannelse og støtter en radikal opposition mod de eksisterende sociale institutioner, der er baseret på dette dominanssystem.
Problemet med menneskelig ulighed og bekræftelse af social retfærdighed bliver nu fornyet gennem sociale drifter af økofeminismen, der forbinder visionen om køn, klasse, race og frigørelse af alle dem, der ikke passer ind i de fælles sociale normalitetsnormer, med bekræftelse af den umenneskelige naturs nedværdigede og mindreværdige rum.
Ključne riječi
dialektisk naturalisme;dominans;økofeminisme;økologi;etik;natur;social økologi;social økofeminisme;kvinde
Hrčak ID: 12472
URI
https://hrcak.srce.hr/12472