Locarno-pagten

Locarno-pagten, 1925, indgået på en konference i Locarno, Schweiz, af repræsentanter for Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Belgien, Tjekkoslovakiet og Polen. Gustav Stresemanns anmodning om en gensidig garanti for Rhinlandet mødte Aristide Briands tilslutning; under ledelse af Briand, Stresemann og Austen Chamberlain blev der undertegnet en række traktater om gensidig garanti og voldgift. I den største traktat garanterede stormagterne individuelt og kollektivt Belgiens, Frankrigs og Tysklands fælles grænser som fastsat i Versailles-traktaten fra 1919. Tyskland underskrev traktater med Polen og Tjekkoslovakiet, hvori landet indvilligede i kun at ændre Tysklands østlige grænser ved voldgift. Tyskland underskrev også voldgiftstraktater med Frankrig og Belgien, og der blev indgået gensidige forsvarspagter mod en eventuel tysk aggression mellem Frankrig og Polen og Frankrig og Tjekkoslovakiet. Som et supplement hertil blev Tyskland lovet optagelse i Folkeforbundet. Ånden i Locarno symboliserede håbet om en æra med international fred og god vilje. I 1936 opsagde Hitler Locarno-pagten og genmilitariserede Rhinlandet, idet han opsagde den.

Skriv en kommentar