Dockyards

6. april 201727. oktober 2019By Victor RouăIn HistorieAntikkenMiddelalderNorsfolkVikinger

Odin (oprindeligt kendt på oldnordisk som Óðinn og på oldengelsk som Wōden) er en af de vigtigste guddomme i den nordiske mytologi. Han er en del af gudegrenen Æsir sammen med (blandt andre) Frigg (hans hustru; visdommens gudinde), Baldr (hans søn med gudinden Frigg; retfærdighedens gud), Thor (hans søn; lynguden) eller Týr (herlighedens gud).

Odin er guden for viden, poesi og visdom, som generelt omtales i den oldnordiske litteratur som en en enøjet, langskægget, ensom vandrer blandt de dødelige, der lejlighedsvis bringer lykke som rejsende eller barde. Når han befinder sig i Valhalla, det mytiske rige, der er under hans herredømme, omtales han af de samme kilder som en magtfuld hersker blandt sine jævnaldrende, siddende på sin store trone, svingende sit spyd (kaldet Gugnir), der blev udformet af dværgene, ledsaget af sine to ulve (Geri og Freki); begge betyder enten “den glubske” eller “den grådige”) og af to ravne (Huginn og Muninn; betyder henholdsvis “tanke” og “sind”), som regelmæssigt spejder Midgård, menneskehedens rige i den nordiske kosmologi.

‘Odin rider til Hel’ af den engelske kunstner W.G. Collingwood. Billedkilde: www.commons.wikimedia.org

Odin var en central guddom, der blev tilbedt af nordboerne både i den sene jernalder og i vikingetiden, da han angiveligt var ansvarlig for livets gave, skabelsen af det runealfabet (eller “futhark”) og dermed for poesi og litteratur (faktisk tilskrives han som ophavsmand til alle ordsprog og ordsprog i Hávamál). Det siges ofte, at han søger efter mere viden på sine jagter, og nogle gange får han også den såkaldte “poesiens mjød”, en legendarisk drik, der beriger ens intelligens eksponentielt og kan hjælpe enhver med at løse problemer og gåder. Desuden var Odin tæt forbundet med de hedengangne julefester (som senere blev til nutidens julefrokoster).

Han er også omtalt i andre germansksprogede folkeslags mytologier i en tidslinje, der strækker sig fra romertiden til folkevandringstiden. Hans navn findes under mange variationer og former i oldnordisk og vides at være nævnt i flere gamle østgermanske sprog (såsom gotisk, lombardisk eller burgundisk) samt i angelsaksisk, oldsaksisk og oldhøjtysk. Med hensyn til angelsaksernes og langobardernes historie havde Odin en privilegeret plads blandt de guddomme, der blev tilbedt af begge, da han var den mytiske grundlægger af deres kongedømmer.

Dokumentationskilder og eksterne links:

  • Odin, nordisk guddom på www.britannica.com
  • Odin på www.norse-mythology.org
  • Aesir, skandinavisk mytologi på www.britannica.com
  • Valhalla, nordisk mytologi på www.britannica.com
  • Angelsaksiske folk på www.britannica.com
  • Angelsaksisk litteratur på www.britannica.com
  • From Thor to Odin: a guide to the Norse guys på www.theguardian.com

Skriv en kommentar