Cervikogen svimmelhed

Nakkesmerter og svimmelhed

Mange mennesker oplever nakkesmerter og svimmelhed. Det kan være svært at afgøre, om svimmelheden og nakkesmerterne hænger sammen eller blot er tilfældige. Man har vidst, at nakkestilling har været relateret til balance siden midten af 1800-tallet.1 Den præcise sammenhæng mellem nakkesmerter og svimmelhed blev dog ikke debatteret før 1950’erne.

Ryan og Cope2 beskrev et syndrom af ubalance og desorientering hos personer med mange forskellige nakkediagnoser, herunder cervikalt traume, cervikal spondylose eller cervikal arthritis. De kaldte dette syndrom for cervikal vertigo. Vi bruger dog i øjeblikket udtrykket cervikogen svimmelhed, da ægte snurrende svimmelhed sjældent er forbundet med halsrelateret svimmelhed.

Cervikogen svimmelhed (CGD)

Cervikogen svimmelhed er en vanskelig og til tider kontroversiel diagnose, fordi der ikke findes en enkelt diagnostisk test, der kan bekræfte, at det er årsagen til svimmelheden3. Det kan tage tid for klinikere at udelukke andre årsager til svimmelhed systematisk, før en diagnose af cervikogen svimmelhed bekræftes. 3,4

Symptomer

Personer med cervikogen svimmelhed har tendens til at klage over svimmelhed eller generel desorientering (en fornemmelse af bevægelse af sig selv eller omgivelserne), som ofte er værre under hovedbevægelser eller efter at have fastholdt visse nakkestillinger i længere tid. Svimmelhed eller svimmelhed opstår som regel under eller kort efter, at man har oplevet nakkesmerter, stivhed og/eller nedsat bevægelighed i nakken. Det kan være ledsaget af en occipital (baghovedet) hovedpine og forværres ved hovedbevægelser, ikke ved fysisk eller kognitiv aktivitet. Ofte aftager svimmelheden i takt med, at nakkesmerterne aftager. Symptomerne varer normalt minutter til timer.

Personer med cervikogen svimmelhed kan også klage over generel ubalance, som kan øges ved hovedbevægelser eller bevægelse i omgivelserne. Cervikogen svimmelhed menes at være ualmindelig.

Diagnose

Da der ikke findes en enkelt test for cervikogen svimmelhed, anses diagnosen for at være en udelukkelsesdiagnose3. Derfor er det nødvendigt med en grundig anamnese og medicinsk vurdering, fordi symptomerne ligner andre årsager til svimmelhed. En grundig vurdering af nakken er også vigtig.

Sundhedsudbydere skal udelukke andre tilstande, der kan forårsage svimmelhed, herunder medicinske tilstande (såsom en hjertesygdom), medicin, neurologiske tilstande (såsom hjernerystelse eller slagtilfælde) eller vestibulære (indre øre) lidelser (såsom benign paroxysmal positionel vertigo). Der kan anvendes kliniske eller laboratorieprøver til at teste de perifere og centrale vestibulære systemer. Alle testresultater skal sammenlignes med patientens historie og de aktuelle symptomer for at afgøre, om de hænger sammen5,6.

Cervikogen svimmelhed opstår ofte som følge af en nakkeskade, f.eks. et piskesmæld, eller en hovedskade, f.eks. en hjernerystelse, som også kan skade hjernen eller det indre øre4,7. Sundhedspersonalet skal afgøre, hvilke kliniske, laboratorie- eller billeddannende prøver der er nødvendige for at fastslå diagnosen3. Klinikere foretager disse test for at afgøre, om svimmelheden skyldes skader på det vestibulære system, hjernen eller nakken (eller nogle gange en kombination). Dette er en vanskelig proces, der kan tage tid og kan indebære, at man skal søge råd hos mere end én udbyder, især hvis personen har med mere end én diagnose at gøre.

Cervikogen svimmelhed menes at skyldes et sensorisk misforhold mellem somatosensorisk information (den del af det sensoriske system, der beskæftiger sig med den bevidste følelse af berøring, tryk, smerte, temperatur, position, bevægelse og vibrationer, som stammer fra huden, musklerne, leddene og fascien i nakken/halshvirvelsøjlen) og input fra øjnene og det indre øre (vores balancesystem). 12.

Et vigtigt skridt i fastlæggelsen af den rigtige behandlingsplan er at stille en præcis diagnose.

Behandling

De fleste patienter med cervikogen svimmelhed forbedres med passende behandling af nakken11. Desværre virker nakkemassage alene sjældent til at løse svimmelheden med nakkesmerter. Flere undersøgelser har rapporteret, at ca. 75 procent af patienterne forbedres med konservativ behandling af nakken, såsom blide mobiliseringer, øvelser og instruktion i korrekt kropsholdning og nakkepositionering8-10,11. For andre patienter kræver behandlingen både behandling af nakken og vestibulær terapi. Øvelser til vestibulær rehabilitering skal tilpasses til de problemer, der er fundet ved evalueringen, og kan omfatte øjenøvelser, balanceøvelser, gåture eller gradueret eksponering for nakkebevægelser eller miljøer, der gør patienterne svimle4, 11.

Summary

Cervikogen svimmelhed er et syndrom med nakkesmerter ledsaget af svimmelhed. Denne diagnose stilles, når alle andre årsager til svimmelhed er blevet udelukket.

Cervikogen svimmelhed vil normalt forsvinde med behandling af nakkeproblemet, men kan også kræve vestibulær rehabilitering for at opnå fuldstændig opløsning af symptomerne. Generelt er prognosen for patienter med cervikogen svimmelhed god, og de fleste patienter får en forbedring af nakkesymptomer, hovedpine, balance, svimmelhed og livskvalitet11.

Author: Diane M. Wrisley, PhD, PT, NCS, med redigeringer af Nicole Acerra, PhD, BScPT, BA og Amy Downing, PT

Skriv en kommentar