Begrebet konklusion

Konklusionen er afslutningen på et spørgsmål, hvorved det afgrænses og præciseres. Ofte nås en konklusion efter at have diskuteret et emne, hvor problemet efter debatten er afklaret, og det afsluttes i en konklusion som en syntese, der generelt er kort og præcis og viser de grundlæggende punkter, som der er opnået enighed om.

I forskningsarbejde er det almindeligt, at man efter at have opstillet en hypotese, som jeg har forsøgt at påvise, afslutter arbejdet med en personlig konklusion om de opnåede resultater, der henviser syntetisk til de skridt, der er fulgt for at nå frem til den, og som indgår i den teoretiske ramme. Den, der læser konklusionen, skal kunne danne sig et mentalt billede af den gennemførte undersøgelse og de opnåede resultater, men det er ikke et resumé, hvor dele af det, der allerede er citeret i teksten, er gengivet ordret, men en logisk sammenkædning af de præsenterede data, som viser, at det opnåede resultat er udledt af det, der er blevet præsenteret.

I logikken er konklusionen af en ræsonnement den sidste sætning, der opnås fra præmisserne, og som påstår noget nyt, ud fra de data, der allerede er kendt i de tidligere sætninger.

I litteraturen falder konklusionen sammen med denouement af historiens handling, efter begyndelsen eller indledningen og problemets kerne.

Udtrykket konklusion bruges også blot som en afslutning, som afslutningen på noget endeligt, for eksempel når man siger “hans liv er slut” eller “arbejdet er færdigt”, eller “ægteskabet endte med skilsmisse”.

Konklusionen er slutningen af historiens handling, efter begyndelsen eller indledningen og problemets kerne.

Skriv en kommentar